AED - Hyppige spørgsmål om hjertestarter

Hvad er en hjertestarter - AED ?

En hjertestarter (automatisk ekstern defibrillator, forkortet AED) er et apparat, som automatisk måler og analyserer hjerterytmer og instruerer brugeren i at give et elektrochok, hvis hjertet udviser en livsfarlig rytme. Det er sikkert at bruge en AED. Den vil ikke give patienten et chok, hvis det ikke er tilrådeligt. Ikke-medicinsk uddannede brugere kan bruge en AED sikkert og effektivt med minimal træning.

Hvad er en AED/hjertestarter?

Hjertestarteren er en transportabel batteridrevet maskine, som betjenes manuelt. Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren ofte få et hjerte, der er holdt op med pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen. En hjertestarter kan og må bruges af alle og er enkel at anvende.

Hvad gør hjertestarteren?

Hjertestarteren foretager selv en hjerteanalyse og afgør, om der skal gives elektrisk stød. Hvis det er nødvendigt at give et elektrisk stød, vil hjertestarteren selv instruere brugeren i at gøre det ved at trykke på en bestemt knap. Hjertestarteren giver trinvis instruktion til førstehjælperen gennem tale på dansk.

Hvordan virker hjertestarteren?

Ved pludselig uventet hjertestop flimrer hjertet ofte på grund af elektrisk kaos. Den mest effektive behandling er at give et elektrisk stød til hjertet - også kaldet defibrillering eller hjertestart. Stødet afgives via elektroder, som klistres på patientens nøgne bryst. Chokket lammer hjertet og stopper derved den unormale aktivitet, så en normal hjerterytme kan genopstå.

Hvem må bruge hjertestarteren?

Alle må bruge og betjene en hjertestarter i Danmark. Det er en fordel at have modtaget undervisning for at benytte den mest effektivt. Hjertestarteren kan ikke fejlbetjenes og er let at bruge. Det er derfor altid løsningen frem for ikke at gøre noget.

Erstatter hjertestarteren førstehjælp?

Nej, hjertestarteren er ikke ment som en erstatning for normal førstehjælp i form af hjertemassage. Den er ment som et supplement, og kombinationen af Hjerte-Lunge Redning og en hjertestarter giver de bedste chancer for at overleve et hjertestop.

Hvornår gavner hjertestarteren?

Der er forskellige typer hjertestop. Hjertestarteren gør størst gavn, når hjælpen ydes hurtigt, og hjerterytmen er såkaldt stødbar. Kun ved bestemte elektriske mønstre, stødbare hjerterytmer, nytter det at give stød. Hjertestarteren analyserer selv, om hjerterytmen er stødbar og afgør, om der skal gives stød. En AED anvender en meget præcist afmålt strømstyrke, som kan ”lamme hjertet” og derved fjerne flimmeret. Hvis der ikke kan, eller skal stødes, kan hjertemassage og kunstigt åndedræt ofte hjælpe. Selvom det er muligt at støde, er det ikke altid, at den tilskadekomne kan genoplives, og selv om man gør sit bedste, er det ikke altid, at den tilskadekomne kan reddes.

Kan hjertestarteren tage fejl?

Hjertestarteren er sikker. Den analyserer ofrets hjerterytme og tager populært sagt ikke fejl. Hvis ofret ikke har hjerteflimmer, kan hjertestarten ikke give et elektrisk stød. Man kan derfor ikke komme til at give et stød til en, der ikke har hjertestop. Følg blot hjertestarterens anbefalinger.

Hvor hurtigt skal det gå?

Uret tikker, når en person falder om med hjertestop. Hjertets elektriske aktivitet ændres og aftager hurtigt for til slut helt at ophøre. Er der ikke længere elektrisk aktivitet i hjertet, kan det ikke sættes i gang igen med hjertestarteren. For hvert minut der går, uden hjertemassage og hjertestarter, falder overlevelseschancen med ca. 10 %. Derfor er det vigtigt, at personer med hjertestop modtager hjælp hurtigst muligt. Hvert minut tæller.

Hvad siger Dansk Råd for Genoplivning (DRG) om AED?

Dansk Råd for Genoplivning anbefaler brugen af hjertestartere, ligesom tilsvarende organisationer over hele verden som er samlet i den internationale fællesorganisation ILCOR. I USA, hvor udviklingen er længst fremme, anbefaler American Heart Association (AHA), at alle politibiler, brandbiler og redningskøretøjer udstyres med en AED.

Hvorfor ikke bare ringe 112?

En redningstjeneste vil sandsynligvis ikke kunne reagere hurtigt nok til at redde en patient med akut hjertestop, især i tætbefolkede og –trafikerede områder, højhuse, afsides beliggende landdistrikter eller i store bygningskomplekser. Den typiske responstid (fra alarmopkald til ankomst) er 10-15 minutter. Ud over trafikproblemer skal man også indregne den tid, der er nødvendig til at forcere sikkerhedsforanstaltninger, trapper, elevatorer og afstande inden i f.eks. store indkøbscentre, inden redningsfolkene kan være fremme ved offeret. Kun fem ud af 100 ofre, som får akut hjertestop, vil overleve uden hurtig defibrillering/brug af hjertestarter. Hjertestartere er den bedste måde at redde liv på, fordi de er designet til at blive brugt af næsten enhver - også ukyndig – person. Udstrakt udbredelse af AEDere giver ofrene den bedste chance for overlevelse.

Hvor bør vi placere vores AED?

Hjertestarteren bør placeres, så den kan opfylde den anbefalede responstid på 3 minutter i hele det område, som den skal dække. Uanset hvor AEDen placeres, så bør den være synlig og nemt tilgængelig.

Er der forskel på AED løsninger?

JA.. Der er kun meget få AED produkter på markedet, som har en indbygget feedback til den livsvigtige HLR (Hjerte-Lunge Redning), der skal sættes i gang umiddelbart efter, man har konstateret hjertestop. Disse AED løsninger er de eneste, der efterlever alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De måler personen og guider udøveren til den kraft og takt, som trykdybde og hastighed kræver, således at personen med hjertestop får optimal chance for overlevelse.

Der er stor forskel på de samlede omkostninger til en AED investering og drift af en hjertestarter. Priser på batterier og elektroder varierer meget fra model til model, og ofte er den eneste mulighed en fremsendelse af tilbehør, som virksomheden selv skal montere korrekt for at have en altid driftsklar AED løsning.

Det handler om liv. Så vi anbefaler derfor altid en løsning, som lever op til alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger, har en onsite service, der sikrer, at den leverede løsning altid har en opdateret software jf. ILCOR (retningslinjer til HLR) og automatisk får nye batterier og elektroder monteret på virksomhedsadressen, således at udstyret altid er 100 % funktionsdygtigt, hvis uheldet sker.

Hjerte112 ​| Lyskær 8 | 2730 Herlev | Telefon: 70 208 112 | CVR: 26 75 39 88|​​kontakt@hjerte112.dk  linkedin facebook